Tjen-penge på din modermælk

Har du mere modermælk end dit barn selv skal bruge, så sælg den.
Modermælken købes af Hvidovre Hospital Kvindemælkcentral.
Modermælken indsamles af Hospitalet.

Dit eget barn har naturligvis førsteret til din modermælk, derfor kontrollerer sundhedsplejersken, at dit barn trives som det skal.

Du skal kunne levere minimum 200 ml modermælk i døgnet, hospitalet afhenter modermælken på din bopæl, og bytter de fornødne flasker.

Henvend dig inden for de første 10 uger efter fødslen.
Hospitalet er meget interesseret i den modermælk du har i overskud i de første 10 uger efter fødslen, det er i denne periode modermælken indeholder mest protein, så skynd dig at kontakte hospitalet, hvis du har mere modermælk end dit barn skal bruge.

Krav til dig.
Når du donere modermælk til Kvindemælkcentralen, er der nogle krav til hvordan modermælken behandles og opbevares. Dette for at sikre, at modermælken ikke bliver inficeret. Kontakt hospitalet for mere information.

Børn har behov for modermælk.
Modermælken bruges til for tidligt fødte og syge børn, først og fremmest børn der er indlagt, men også til private, hvis der er lægeordineret modermælk.

Modermælk betales for tiden med 185 kr. pr. liter, skattefrit.

Er du interesseret, så ring eller skriv til:


Hvidovre Hospital
Kvindemælkcentral, Afsnit 529
Kettegård Allé 30
2650 Hvidovre
Telefon: 38 62 21 40 kl. 8.00 - 14.30